Drikkevandet under endnu mere pres i hovedstadsområdet

Drikkevandet i Hovedstadsområdet og Nordsjælland står over for voksende trusler fra både historiske og nye forureningskilder. Det er ikke længere blot en lokal miljøhistorie, men en aktuel udfordring for borgere, politikere og vandforsyninger.

Usynlige trusler under vores fødder

Mens fokus ofte rettes mod pesticider og landbrugets påvirkning af grundvand, viser udviklingen i Hovedstadsområdet, at betydelige problemer også opstår langt fra markerne. Flere gamle industriforureninger, især fra tidlige metal- og rengøringsvirksomheder, er i færd med at bevæge sig gennem jorden og nærmer sig de grundvandsreserver, vi er dybt afhængige af.

I Lyngby handler det om at imødegå forureningen fra køleskabsfabrikken Atlas, der producerede hårde hvidevarer fra 1948 til 1995.

Fabrikken efterlod sig 10 tons klorerede opløsningsmidler, der forurener grundvandet i et område, hvor der oppumpes 3,3 millioner kubikmeter vand, som forsyner flere end 75.000 borgere i Gentofte og dele af Gladsaxe med drikkevand.

I Skuldelev i Hornsherred brugte en nu nedlagt metalvirksomhed klorerede opløsningsmidler til rensning og affedtning af metaldele og hældte spildevandet i kloakken, hvor der har spredt sig til store dele af byen og skabt en omfattende forurening i jord og grundvand.

I Glostrup håndterede en omlastningsstation for klorerede opløsningsmidler til sjællandske renserier omkring 7.500 tons gennem en årrække.

Forureningen herfra har spredt sig med grundvandet op til to km væk fra grunden i et område, hvor Glostrup Forsyning leverer drikkevand til 23.000 borgere og virksomheder.

Disse såkaldte “generationers forureninger” bevæger sig langsomt, men sikkert. Når først de når ned til grundvandet, er løsningen både meget dyr og teknisk vanskelig — ofte umulig at rette op uden omfattende oprensning eller avanceret filtrering.

Grundvand under pres – bredere nationalt problem

Analyser og rapporter viser, at 90 % af drikkevandet i de ni hovedstadskommuner indeholder miljøfremmede stoffer, herunder pesticider, PFAS og andre kemiske forbindelser.  Samtidig er det danske grundvand generelt under stigende pres fra landbrug, industrivirksomheder og historiske forureningskilder.

• Over 300 vandboringer er lukket på grund af forurening med pesticider og PFAS siden 1999.

• Grundvandets rensning kan tage 30–60 år, og hvis vi ikke handler nu, står fremtidige generationer med en svær opgave.

Moderne trusler: PFAS og pesticidrester

PFAS (per‑ og polyfluorerede stoffer), også kaldet “evighedskemikalier”, findes i stigende grad i dansk grundvand og drikkevand. Disse kemikalier nedbrydes næsten ikke i naturen og kan forblive i miljøet i årtier.

Derudover viser nationale rapporter, at mere end halvdelen af aktive drikkevandsboringer i Danmark indeholder pesticidrester – og mange steder overstiger indholdet grænseværdier, især i områder med intensivt landbrug.

Selvom drikkevand i hovedstadsområdet i dag lever op til gældende danske krav, påpeger forsyninger som HOFOR, at fremtidens forureningsmønstre kræver nye løsninger og løbende overvågning for PFAS – også for stoffer, vi først for nylig er begyndt at måle systematisk.

Hvorfor det kræver handling nu

Der ligger økonomiske og miljømæssige konsekvenser i at udskyde indsatsen mod forurening:

• Færre budgetter til oprensning betyder mindre kortlægning og færre muligheder for at stoppe forureningen, før den når drikkevandet.

• Avanceret filtration — som aktivt kul eller specialiserede filtreringsmetoder — kan være dyrt i drift og kræver politisk prioritering.

• Langsigtede sundhedsrisici: Nogle PFAS‑ og pesticidrester er forbundet med negative helbredseffekter, hvorfor forebyggelse er vigtigere end nogensinde.

Hvad betyder det for dig som forbruger?

• Drikkevandet i hovedstadsområdet er stadig sikkert inden for gældende krav, men nye og mere følsomme målinger kan vise stigende niveauer af miljøfremmede stoffer.

• Flere eksperter og miljøorganisationer peger på, at et fortsat fokus på træfsikker regulering og bæredygtig landbrugspolitik er afgørende for at beskytte vores drikkevand på lang sigt.

Konklusion: En stille, men voksende vandkrise

Grundvandet under hovedstadsområdet er udsat for flere forskellige forureningskilder, herunder gamle industriforureninger, pesticider og PFAS. Disse trusler bevæger sig langsomt gennem jorden og kræver fokuseret handling:

• Løbende overvågning af både kendte og nye forurenende stoffer

• Politisk prioritering af oprensning og grundvandsbeskyttelse

• Teknologiske løsninger – som avanceret filtrering – for at sikre fremtidens drikkevand

Sammen kan politisk handling, moderne vandbehandling og offentlig opmærksomhed bidrage til at sikre rent, sundt drikkevand i både dag og i morgen.