Kræftfremkaldende PFAS fundet i drikkevand: Et voksende problem for folkesundheden
Hundredtusindvis af danskere, herunder borgere i København, Aarhus og mindre byer, bliver udsat for det kræftfremkaldende kemikalie PFOA gennem drikkevandet. PFOA er en af de farligste forbindelser i gruppen af PFAS, også kendt som evighedskemikalier. Ingeniørens analyse af nationale drikkevandsprøver viser, at selv minimale mængder af stoffet kan udgøre en alvorlig trussel mod folkesundheden.
Små mængder med store konsekvenser
Ifølge Ingeniørens kortlægning, der bygger på data fra den offentligt tilgængelige Jupiterdatabase, er PFOA blevet påvist i vandforsyninger over hele landet. Selvom koncentrationerne er mikroskopiske – under et nanogram per liter – advarer eksperter om, at det er nok til at skade helbredet.
"Ingen falder døde om lige nu, men PFOA har skadelige langtidsvirkninger, som mange mennesker bliver udsat for," forklarer Amalie Timmermann, miljøepidemiolog ved Syddansk Universitet.
Omfattende forurening
Forureningen rammer bredt. Frederiksberg Vandværk, der alene forsyner 100.000 borgere, påviste PFOA i prøver fra april 2024. I alt blev PFAS fundet i 27 prøver, hvoraf PFOA blev identificeret i 22 af dem. Koncentrationerne ligger mellem 0,05 og 1 nanogram per liter – langt under Miljøstyrelsens grænseværdi på 2 nanogram.
Selvom ingen vandværker bryder loven, vækker fundene bekymring. WHO’s kræftforskningscenter, IARC, klassificerede tidligere i år PFOA som kræftfremkaldende for mennesker. Ifølge IARC er der ingen sikre grænser for stoffets sundhedsskadelige virkninger.
Kræftrisiko og andre sundhedsproblemer
Forureningen får Kræftens Bekæmpelse til at slå alarm. Seniorforsker Johnny Hansen påpeger, at PFOA er svært at undgå og sammenligner det med passiv rygning i fortiden. Risikoen for kræft er lille for den enkelte, men på samfundsplan kan det føre til flere kræfttilfælde.
Ud over kræftrisiko påvirker PFOA også fertiliteten, hormonbalancen og immunsystemet. Ifølge Amalie Timmermann rammer problemerne især børn, der udsættes for PFOA allerede under graviditeten eller gennem modermælk. Et svækket immunsystem kan føre til flere infektioner, tabte leveår og højere sundhedsudgifter.
"Når vi som samfund bærer rundt på dårligere immunforsvar end nødvendigt, påvirker det både folkesundheden og økonomien," siger Timmermann.
En dyr regning for samfundet
Problemet er ikke kun sundhedsmæssigt. En rapport fra Nordisk Ministerråd i 2019 vurderede, at PFAS koster de nordiske lande 21-35 milliarder kroner årligt. For Danmark alene løber regningen op i 4,5-7,6 milliarder kroner – langt mere end de 404 millioner kroner, som regeringen har afsat til at bekæmpe PFAS frem til 2027.
Siden rapporten blev udgivet, har forskningen vist, at PFAS, og især PFOA, er endnu farligere end tidligere antaget. I 2020 skærpede EU risikovurderingen for PFOA med en faktor 1.750, hvilket gør det til den mest udbredte og farlige PFAS i dansk drikkevand.
Hvad kan gøres?
Selvom nogle måske overvejer at skifte til flaskevand, fraråder eksperterne dette, da PFOA også findes i mange plastikflasker. Løsningen ligger i stedet i at forhindre forureningen ved kilden.
Amalie Timmermann opfordrer til at investere i forebyggelse og oprensning, især ved at stoppe udledning fra forurenede steder som brandøvelsespladser, hvor PFAS-holdigt skum har været anvendt i årevis.
"Grundvandet, som vi bruger til drikkevand, er ikke længere så rent, som vi gerne vil tro. Det er tid til at tage problemet alvorligt og handle nu," afslutter hun.
En fælles indsats for fremtiden
Fundene af PFOA i drikkevandet er en påmindelse om, at selv mikroskopiske mængder af skadelige stoffer kan have store konsekvenser. For at sikre rent drikkevand til fremtidige generationer kræves en stærkere indsats mod PFAS-forurening – både politisk, økonomisk og teknologisk.
Comments