Danmarks gamle vandrør og sundhedsrisiciene, de medfører

Danmark er kendt for sin veludviklede infrastruktur, men under overfladen gemmer der sig en stigende bekymring: landets aldrende vandrør. Udover de generelle problematikker med stigende forurening af drikkevandet, peger eksperter på, at tilstanden af det rørsystem, det transporteres gennem, ligeledes udgør en voksende sundhedsrisiko.

En arv af forældede materialer

En stor del af Danmarks vandinfrastruktur blev opført i midten af det 20. århundrede. Derfor er mange af de vandrør, vi bruger i dag, flere årtier gamle. De omfatter bl.a.:

• Jernrør, der ruster og korroderer indefra.

• Blyrør, som blev brugt før 1970’erne.

• Eternitrør med asbest, der var almindelige indtil 1980’erne.

I 2024 er der fortsat over 1.100 kilometer vandrør med asbest i brug i Danmark. Selvom myndighederne mener, at disse rør ikke udgør en risiko under normale forhold, kan enhver skade eller slitage frigive asbestfibre til vandet – noget der i længerevarende eksponering kan være kræftfremkaldende.

Korrosion, rust og bakterievækst

Jernrør, der mange steder erstattede bly, har deres egne problemer. Med tiden korroderer de indefra og frigiver rust og metalpartikler i vandet. Det kan forringe smagen og farven – og skabe grobund for bakterievækst, især i stillestående områder af rørsystemet eller under varme perioder.

Korrosion kan også nedsætte vandtrykket, hvilket øger risikoen for, at forurenende stoffer fra omgivelserne trænger ind i drikkevandet, særligt i ældre byområder med utidssvarende kloaknet.

Mikrobielle risici: Legionella og andet

En af de mest alvorlige sundhedstrusler fra gamle vandrør er Legionella-bakterier, som trives i varmt, stillestående vand – typisk i varmtvandsbeholdere og dårligt vedligeholdte rørsystemer. Inhalation af vanddamp med Legionella kan føre til legionærsyge, en alvorlig form for lungebetændelse, der især rammer ældre og personer med svækket immunforsvar.

Derudover dannes der ofte biofilm i gamle rør – en belægning af bakterier og organisk materiale – som kan skjule sygdomsfremkaldende mikroorganismer og forringe vandkvaliteten.

Bly: En tavs trussel

Selvom blyrør ikke længere bruges i nye installationer, kan de stadig findes i ældre bygninger og underjordiske stikledninger. Selv små mængder bly i drikkevand er farligt – især for børn og gravide – og kan påvirke hjernens udvikling, fertilitet og kredsløbssystemet.

Myndighederne arbejder løbende på at identificere og udskifte blyrør, men det private rørnet i ældre boliger kan stadig indeholde bly, og registreringen er ofte ufuldstændig.

Nationale standarder dækker ikke lokale problemer

Det danske grundvand filtreres typisk med sand og uden klor – hvilket er en stor fordel for smag og miljø. Men det betyder også, at der ikke er bakteriedræbende stoffer i vandet, når det forlader vandværket – og dermed er rørenes tilstand endnu vigtigere.

I nyere boligområder er rørene som regel opdaterede, men i ældre bydele og landområder er gamle rør stadig normen.

Hvad kan du selv gøre?

Det vil tage årtier – og koste milliarder – at udskifte hele Danmarks gamle vandinfrastruktur. Men som privatperson kan du tage enkle og effektive forholdsregler for at sikre rent vand i hjemmet:

• Lad vandet løbe lidt, før du drikker det, især om morgenen eller efter længere stilstand.

• Undgå at bruge varmt vand fra hanen til madlavning eller drikke, da det lettere optager metaller fra rørene.

• Installer et vandfilter – gerne et med aktivt kul af kokos og evt. ultramembran, som effektivt fjerner bly, bakterier, PFAS stoffer som PFOA, PFNA, PFOS, mikroplast og pesticider.

• Få tjekket dine egne vandrør, hvis boligen er bygget før 1980.

Konklusion

Udover de stigende udfordringer med pesticicder og PFAS stoffer i vandet er vandet kun så rent som rørene, det løber igennem. Jo ældre infrastrukturen er, desto større er risikoen for forurening fra rust, tungmetaller og bakterier.

Indtil rørene udskiftes, er vandfiltrering i hjemmet en af de mest effektive og prisvenlige måder at beskytte sig selv og sin familie på.