De seneste ti års fremskridt inden for testteknologi og øget viden om vandkvalitet har ændret vores forståelse af udfordringerne med drikkevand i både Danmark og resten af EU. Problemer, der tidligere blev overset, samt nye trusler har tydeliggjort, at sikring af rent drikkevand kræver mere end de traditionelle rensningsmetoder, som de danske vandværker i dag tilbyder.
Grundvandsforurening
Danmark står over for store udfordringer med forurening af grundvandet, primært på grund af pesticider, herbicider og PFAS-stoffer fra landbrug og industri. Klimaændringer forværrer problemet ved at ændre nedbørsmønstre og øge risikoen for oversvømmelser, som yderligere spreder forurenende stoffer.
I 2024 er op mod 75 % af det øvre grundvand – fremtidens drikkevand – forurenet med syntetiske kemikalier og pesticider. Desuden viser nye målinger, at værdierne for PFAS-stoffer i nogle områder overstiger tilladte grænser med flere tusinde procent. De traditionelle sandfiltre, som i årtier har været brugt på danske vandværker, er desværre utilstrækkelige til at håndtere disse typer af forurening.
Pesticider og PFAS stoffer
Pesticider og PFAS-stoffer er de to typer forurening, der får størst opmærksomhed i Danmark – og ikke uden grund. PFAS-stoffer findes i vandprøver over hele landet, ofte i mængder, der langt overstiger grænseværdierne. Langvarig eksponering for disse stoffer, selv i mængder under grænseværdierne, kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.
Konsekvenserne af eksponering for disse typer forurening kan omfatte hormonforstyrrelser, øget risiko for nyre- og testikelkræft, svækkelse af immunsystemet, forringelse af reproduktiv sundhed, øget risiko for graviditetskomplikationer samt udviklingsproblemer hos fostre.
Andre potentielle forureninger:
Nitrat
Nitrat stammer hovedsageligt fra landbrug, især fra gødning og husdyrgødning. Når det siver ned i grundvandet, kan det nå niveauer, der er sundhedsskadelige. Høje nitratniveauer kan være farlige for spædbørn og er mistænkt for at øge risikoen for visse kræftformer.
Bakterier
Grundvandet kan blive forurenet af bakterier fra spildevand, utætte septiktanke eller oversvømmelser. Selvom de fleste bakterielle forureninger nedbrydes naturligt i jorden, kan det i områder med overfladenære boringer stadig være en risiko.
Tungmetaller
Tungmetaller som arsen, bly, nikkel og cadmium kan findes i grundvandet, ofte som følge af geologiske forhold eller forurening fra industri og affaldsdepoter.
Opløsningsmidler
Opløsningsmidler som trichlorethylen (TCE) og perchlorethylen (PCE) bruges i industrien, eksempelvis til affedtning af metaller og i kemisk rensning. Disse stoffer kan sive ned i grundvandet fra forurenede grunde og gamle depoter og er meget svære at nedbryde.
Medicinalrester og hormoner
Lægemidler og hormonforstyrrende stoffer, som udskilles via spildevand eller stammer fra landbrugets brug af medicin til dyr, kan også forurene grundvandet. Disse stoffer findes i små mængder, men deres langsigtede effekt på miljøet og sundheden er bekymrende.
Mikroplast
Mikroplast, selvom det primært forurener overfladevand, kan også findes i grundvandet. Kilderne inkluderer nedbrydning af plastaffald og infiltration fra overfladen.
Organiske forurenende stoffer
Disse inkluderer kemikalier som pesticidnedbrydningsprodukter, kulbrinter fra olieforurening eller tjærestoffer (PAH’er) fra gamle lossepladser eller industrigrunde.
Gamle og korroderede rør
Gamle vandrør, som stadig findes i mange europæiske lande, herunder Danmark, kan være en kilde til bly, rust og sediment i drikkevandet. Rør fra før 1990 udgør en særlig risiko, mens asbestrør fra før 1980 stadig findes i dele af Danmark. Over 1.000 kilometer eternitrør med asbest er i brug i 2024. Selv hvis dit lokale vandværk har moderniseret sit filtreringssystem, skal vandet stadig transporteres gennem gamle rør, der kan kompromittere kvaliteten.
Håndtering og potentielle løsninger
Selvom testmetoderne konstant forbedres, halter filtreringsteknologien på de fleste vandværker stadig bagefter. Problemet afhjælpes i nogen grad ved at blande vand fra flere boringer, men efterhånden som antallet af rene boringer falder, bliver denne løsning stadigt mindre holdbar.
I Danmark vurderes det, at det vil tage årtier og koste milliarder af kroner at modernisere vandværkerne til at håndtere disse udfordringer. Af samme grund er denne løsning for nyligt blevet afvist som urealistisk, og i stedet satses der nu på etablering af store grundvandsparker.
Oprettelsen af disse parker kræver imidlertid erhvervelse af store landområder, som i dag bruges til forskellige formål, herunder konventionelt landbrug, skove og byområder. Dette skaber en udfordring i et land, hvor stort set al jord allerede er udlagt til specifikke formål. Efterspørgslen efter jord har ført til intense debatter om jordbrug, og eksperter advarer om, at Danmark muligvis ikke har plads nok til at indfri alle målene.
Selv hvis det lykkes at finde pladsen og fordele den fornuftigt, er det ikke en hurtig løsning. Det nuværende niveau af forurening af grundvandet vil uden tvivl forværres i de kommende år, hvilket betyder, at flere vil blive nødt til at filtrere deres vand lokalt, hvis man stadig ønsker at have tryghed for sundt og rent drikkevand fra hanen.
Comments