top of page

Hvorfor skal jeg filtrere mit drikkevand?

Opdateret: 24. jun.


Hvorfor skal jeg filtrere mit drikkevand?

I løbet af det seneste årti har de fleste EU-lande indledt mere omfattende tests for urenheder i drikkevandet og i dag, med fremskridt inden for testteknologier og en dybere forståelse af vandkvalitet, har vores perspektiv på drikkevand udviklet sig og kastet lys over tidligere oversete, samt nye, udfordringer.


Her er de 5 vigtigste grunde til hvorfor du bør overveje at filtrere dit drikkevand:


1: GRUNDVAND GENERELT


I Danmark står vi over for udfordringer vedrørende grundvandet og kvaliteten af drikkevandet. Landbrugsaktiviteter og industrielle udledninger har gennem årtier tilført marker, vandløb og industrigrunde store mængder pesticider, herbicider, tungmetaller og PFAS-stoffer, som er sivet ned til grundvandet. Klimaændringer forværrer situationen, da ændringer i temperatur og nedbør påvirker grundvandets mængde, kvalitet og risikoen for forurening.

Mere end halvdelen af ​​drikkevandsboringer i Danmark er nu forurenet, og mange steder overstiger værdierne grænseværdierne for pesticider og PFAS markant. Nogle boringer har PFAS-værdier, der er 1900 gange over det tilladte. Af det øvre grundvand, der bliver til fremtidigt drikkevand, er 75% i 2024 forurenet med pesticider og andre syntetiske stoffer.

Grundvandet bliver typisk filtreret med sandfiltre, en metode, der tidligere var tilstrækkelig, da grundvandet var sundt og rent. Desværre er denne filtreringsmetode ikke effektiv mod de nuværende forureningstyper og udfordringer.


2: PESTICIDER, HERBICIDER OG PFAS


Pesticider er blevet en del af drikkevandet i alle EU-lande, hvilket markant øger risikoen for sundhedsproblemer.

Pesticider, der er designet til at være giftige for skadedyr, udgør også sundhedsrisici for mennesker, når de indtages gennem drikkevandet. Langvarig eksponering for visse pesticider er blevet knyttet til forskellige sundhedsproblemer, herunder neurologiske lidelser, reproduktionsproblemer og visse kræftformer. Særligt sårbare grupper som børn, gravide kvinder og ældre er udsatte, da deres kroppe kan være mere modtagelige for de skadelige virkninger af pesticidrester.

Per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) er blevet identificeret som skjulte trusler i vores drikkevand og udgør betydelige sundhedsrisici globalt. Disse vedvarende og bioakkumulerende kemikalier, der tidligere blev hilst velkommen for deres vand- og fedtbestandige egenskaber, anerkendes nu for deres potentielle skade på menneskers sundhed. PFAS er blevet associeret med forskellige sundhedsproblemer, herunder forstyrrelser i det endokrine system, reproduktions- og udviklingsforstyrrelser samt skjoldbruskkirteldysfunktion. Gravide kvinder og spædbørn er særligt sårbare, da eksponering i kritiske udviklingsstadier kan have langvarige virkninger. Studier indikerer også en forøget risiko for visse kræftformer som følge af PFAS-eksponering.


3: ANDRE FORURENINGER


Med forbedret testning og nye retningslinjer for drikkevand står vi over for konstante udfordringer for sundheden i drikkevandet i hele EU. Ud over de nævnte problemstillinger observeres øgede niveauer af tungmetaller, nitrater, mikroplastik og andre urenheder, der udgør en voksende bekymring for menneskers sundhed. Mens testningen bliver mere præcis, halter filtreringskapaciteten i alle lande efter, inkl. Danmark. Opgradering af vandværker i EU er økonomisk overvældende og vil tage årtier. Selv i Danmark ville de anslåede omkostninger ved at opgradere faciliteterne overstige fire milliarder kroner, og de årlige omkostninger for hvert vandværk ville ligeledes være betydelige.


4: GAMLE/KORRODEREDE RØR


I hele Europa står vi over for udfordringer med gamle vandrør. Selvom mange blyrør er blevet udskiftet i EU de sidste 50 år, akkumulerer de erstattede jernrør over tid sediment og rust i vandforsyningslinjerne. Når jernrør korroderer, kan rust og sygdomme trænge ind i systemet. De primære bekymringer ved gamle rør er potentiel blyforurening i rør fra før 1990. I rør efter 1990 kan korrosion kompromittere vandkvaliteten ved at introducere jern, rust, sediment og andre forurenende stoffer i vandet. Rustne vandrør skaber også en miljømæssig grobund for skadelige bakterier, hvilket påvirker sikkerheden af vandforsyningen. I de gamle vandrør er der ofte optimale betingelser for vækst af bakterier, svampe og andre mikroorganismer.

Asbest udgør en anden betydelig bekymring i eternit vandrør fra før 1980. Selv i moderne og velstående lande som Danmark er der stadig mere end 1000 kilometer eternit vandrør med asbest i 2024. Så selvom dit lokale vandværk har opgraderet til moderne, højeffektive filtreringssystemer, skal vandet stadig passere gennem mange kilometer gamle vandrør.


5: PLASTFLASKER


Selvom vi alle er opmærksomme på problemerne med plastflasker til drikkevand, fortsætter salget ufortrødent. Årligt sælges der alene i USA 50 milliarder plastflasker med drikkevand, hvor kun beskedne 9% af det globale salg af plastflasker genanvendes. Selv i lande som Spanien, hvor over 7 milliarder flasker sælges hvert år, og Danmark, kendt for sin miljøbevidsthed, hvor 6 millioner indbyggere årligt køber 250 millioner plastflasker med vand, fortsætter tendensen. Med en global befolkning på 8 milliarder mennesker forventes det, at vi alene i år vil købe utrolige 600 milliarder plastflasker. Det svarer til over 1 million flasker i minuttet, hver dag, året rundt.



77 visninger0 kommentarer

Comments


bottom of page