Nitrat i drikkevandet i Danmark – endnu en sundhedsudfordring
- Holmblad Vand
- 7. mar.
- 2 min læsning
Opdateret: 12. mar.

Nitrat har på det seneste fået meget opmærksomhed, ikke mindst under valgkampen i 2026, og udgør også en potentiel sundhedsrisiko i visse områder i Danmark. Da de fleste vandværker kun filtrerer grundvandet gennem et mindre effektivt sandfilter og potentielt blander vand fra flere boringer for at nedbringe mængden af urenheder, kan der forekomme nitrat i drikkevandet.
I Danmark er den nuværende grænseværdi for nitrat i drikkevand 50 milligram pr. liter. Selvom de fleste vandværker overholder denne grænse, viser både forskning og ny debat, at koncentrationer langt under 50 mg/l kan være forbundet med sundhedsrisici. Undersøgelser har vist, at nitrat i drikkevand kan være forbundet med øget risiko for tyktarmskræft, allerede ved niveauer omkring 3–9 mg/l, dvs. langt under den gældende grænse. Derfor anbefaler en ekspertgruppe nu at sænke grænseværdien til omkring 6 mg/l for at forebygge tilfælde af tarmkræft.
Nyere forskning peger endda på, at nitrat i drikkevand kan have sammenhæng med øget risiko for demens, selv ved lave niveauer — en observation, der har fået forskere til at opfordre til revurdering af de gældende grænseværdier.
Alt i alt tyder den nyeste viden på, at nitrat i drikkevand ikke blot er en akutte sundhedsrisiko ved meget høje koncentrationer, men også potentielt kan påvirke langtidssundheden ved lavere niveauer end hidtil antaget. Derfor debatteres både en markant lavere grænseværdi og flere forebyggende tiltag for at beskytte grundvandet og reducere nitratindholdet i vores drikkevand.
Hvordan filtreres nitrat ud af vandet?
Omvendt osmose (RO – Reverse Osmosis) er den mest effektive metode og kan fjerne op til ca. 95 % af nitrat i vandet, afhængigt af anlæggets kvalitet, membranens tilstand og vandets sammensætning. Det gør teknologien til en af de mest effektive metoder til nitratreduktion i private husholdninger.
Hvordan virker det?
Ved omvendt osmose presses vandet gennem en semipermeabel membran under tryk. Membrane n tillader vandmolekyler at passere, men tilbageholder opløste salte og ioner – herunder nitrat (NO₃⁻).
Andre typer af forurening
Nitrat har som sagt fået meget opmærksomhed, men problemet begrænser sig trods alt til visse områder i Danmark. De større og mere generelle udfordringer for grundvandet er fortsat pesticidrester samt et stigende antal PFAS-typer, som vil kræve massive investeringer i fremtidens vandværker, hvis drikkevandet fortsat skal forblive rent og sundt. Et potentielt sprøjteforbud vil ikke kunne løse dette problem før om 40–50 år og vil derfor primært komme den næste generation til gode.




Kommentarer