Når sejren for drikkevandet smuldrer

Den 8. juli 2025 kom en nyhed, der fik mange til at ånde lettet op: Miljøstyrelsen forbød 23 sprøjtemidler, fordi de truede grundvandet. Endelig et skridt væk fra de giftstoffer, som kunne danne TFA – en kemisk forurening uden nåde. Miljøfolk kaldte det et gennembrud og et klart signal om, at borgernes sundhed og vores drikkevand blev prioriteret.

Men glæden blev kortvarig.

Allerede 26. august kunne man på gylle.dk læse en helt anden historie: ”DLG saboterer Miljøstyrelsens indsats for at begrænse sprøjtegiftene.” Ifølge artiklen lokker Dansk Landbrugs Grovvareselskab landmænd til forebyggende sprøjtninger – planlagte behandlinger, inden der overhovedet er konstateret ukrudt eller sygdomme. Med brochurer og konsulentråd bliver bønderne opfordret til at sprøjte ”for en sikkerheds skyld”.

EU’s IPM-principper fra 2009 skulle ellers sikre, at sprøjtegifte kun blev brugt som sidste udvej, i mindst mulige mængder og med respekt for naturen. Men virkeligheden peger den modsatte vej: I 1997 blev der solgt 2.600 tons pesticider – i 2022 var tallet steget til 5.300 tons. Behandlingshyppigheden er højere end for 25 år siden.

Det mest opsigtsvækkende eksempel finder vi hos Landbrug & Fødevarers egen formand, Søren Søndergaard. Ifølge gylle.dk’s gennemgang sprøjtede han 376 hektar vårbyg med hele 12 forskellige midler og vinterraps med syv. Et omfang, der langt overstiger, hvad konkrete trusler kan forklare.

Historien viser et Danmark fanget i modsætninger. På papiret lover vi at beskytte vores mest livsnødvendige ressource – drikkevandet. I praksis fortsætter sprøjtegiftene med at flyde, drevet af profit og vaner, mens naturen betaler prisen.

Læs artiklen på gylle.dk