DTU: Tusindvis af kemikalier fundet i dansk drikkevand – er tiden kommet til en ny drikkevandsstrategi?

Dansk drikkevand er stadig blandt verdens bedste – men ny forskning viser, at vi stadig kan og bør lære mere om vores drikkevand

Danmark har længe været kendt for noget helt særligt. Hvor mange lande er afhængige af omfattende vandrensning, kan vi i Danmark hente størstedelen af vores drikkevand direkte fra grundvandet. Efter en forholdsvis enkel behandling sendes vandet ud til millioner af danskere hver eneste dag.

Det danske drikkevand er derfor fortsat blandt verdens bedste, og de danske vandværker lever op til nogle af verdens strengeste kvalitetskrav.

Men de seneste års forskning viser samtidig, at virkeligheden er mere kompleks, end man tidligere har troet.

Ved hjælp af nye analysemetoder har forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fundet tusindvis af kemiske forbindelser i dansk drikkevand – også i vandprøver taget direkte hos forbrugerne. Samtidig peger en anden ny DTU-udmelding på, at Danmark fremover bør kombinere beskyttelse af grundvandet med moderne vandrensning, hvis vi fortsat skal sikre rent drikkevand til kommende generationer.

Det er ikke en historie om, at dansk drikkevand pludselig er blevet usikkert.

Det er en historie om, at forskningen er blevet langt bedre til at se, hvad vandet faktisk indeholder.

Fra grundvand til vandhane

Når vi åbner vandhanen, tænker de færreste over den lange rejse, vandet har været på.

Regnvand siver gennem jordlagene over årtier og bliver langsomt til grundvand. Undervejs fungerer jordlagene som et naturligt filter, men de kan ikke tilbageholde alle de kemiske stoffer, som gennem årtier er blevet udledt fra landbrug, industri, husholdninger og samfundets øvrige aktiviteter.

I takt med at grundvandet bliver påvirket, påvirkes også de boringer, som vandværkerne henter deres drikkevand fra.

Siden 1999 er flere hundrede danske drikkevandsboringer blevet lukket på grund af forurening, og mere end halvdelen af de undersøgte boringer indeholder i dag spor af uønskede kemiske stoffer.

DTU finder tusindvis af kemikalier

Den seneste forskning fra DTU har skabt stor opmærksomhed, fordi forskerne har anvendt avancerede analysemetoder, som er langt mere følsomme end de traditionelle analyser.

Hvor man tidligere målte efter en relativt begrænset liste af kendte stoffer, kan de nye såkaldte non-target analyser registrere tusindvis af kemiske forbindelser på én gang – også stoffer, man ikke på forhånd leder efter.

Forskerne undersøgte prøver fra hele vandets vej gennem systemet:

• grundvandet

• vandværkerne

• ledningsnettet

• drikkevand direkte fra danske forbrugeres vandhaner

Resultatet var overraskende.

Der blev fundet tusindvis af kemiske signaler, hvoraf mange endnu ikke kan identificeres.

Det betyder ikke nødvendigvis, at de udgør en sundhedsrisiko. Mange findes i ekstremt lave koncentrationer, og forskerne understreger selv, at fundene ikke bør skabe unødig bekymring.

Til gengæld viser undersøgelsen, at vores viden om drikkevandets samlede kemiske sammensætning stadig er begrænset.

Hvor kommer stofferne fra?

De kemiske forbindelser stammer fra mange forskellige kilder.

Nogle kommer fra pesticider, som har været anvendt i landbruget gennem årtier.

Andre stammer fra industrien, brandslukningsskum, imprægneringsmidler eller plastprodukter.

Derudover findes blandt andet:

• PFAS

• pesticider og deres nedbrydningsprodukter

• biocider

• organiske industrikemikalier

• lægemiddelrester

• kosmetik- og plejeprodukter

• mikroplast og plastrelaterede forbindelser

Mange af disse stoffer nedbrydes meget langsomt i naturen og kan derfor findes i miljøet mange år efter, at de er blevet anvendt.

PFAS har sat fokus på en større udfordring

PFAS bliver ofte omtalt som "evighedskemikalier", fordi de næsten ikke nedbrydes.

Men PFAS er kun én del af historien.

Den nye forskning viser, at drikkevand kan indeholde et langt større antal kemiske forbindelser, end man tidligere har haft mulighed for at måle.

Det ændrer ikke nødvendigvis vurderingen af vandets sikkerhed i dag.

Men det ændrer vores forståelse af, hvor komplekst moderne drikkevand faktisk er.

Derfor er beskyttelse alene ikke nok

Danmark har gennem mange år haft fokus på at beskytte grundvandet.

Det arbejde er fortsat helt afgørende.

Men ifølge professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU er det ikke længere tilstrækkeligt alene at satse på forebyggelse.

Selv hvis al ny forurening stoppede i dag, kan der gå mellem 30 og 60 år, før nyt og rent grundvand når frem til mange af de boringer, der leverer vores drikkevand.

Derfor peger DTU på behovet for en samlet drikkevandsstrategi, hvor grundvandsbeskyttelse kombineres med moderne rensningsteknologier.

Det er en markant udvikling i den danske tilgang til drikkevand, hvor filosofien traditionelt har været, at vandet skulle være så rent, at yderligere rensning ikke var nødvendig.

Moderne vandrensning bliver en del af fremtiden

Internationalt anvendes avanceret vandrensning allerede mange steder.

Teknologier som:

• aktivt kul

• ionbytning

• membranfiltrering

• ozon

• avancerede oxidationsprocesser

bruges i stigende grad til at reducere kemiske forureninger.

Ifølge DTU vil Danmark sandsynligvis også få behov for flere af disse teknologier i fremtiden.

Hvorfor er aktivt kul så interessant?

En af de teknologier, der har fået størst opmærksomhed, er filtrering med aktivt kul.

Aktivt kul består af millioner af mikroskopiske porer, som fungerer som en enorm overflade, hvor organiske kemiske forbindelser kan bindes.

Det betyder, at kulfiltre kan reducere en lang række stoffer, herunder:

• PFAS (afhængigt af kultype og filterdesign)

• pesticider

• klor og klorbiprodukter

• mange organiske kemikalier

• dårlig smag og lugt

• visse mikroforureninger

Teknologien anvendes allerede på mange vandværker rundt om i verden og spiller en vigtig rolle i flere af de løsninger, der undersøges i Danmark.

Hvad betyder det for den enkelte boligejer?

For de fleste danskere er der ingen grund til at holde op med at drikke vand fra hanen.

Men flere vælger i dag at supplere det eksisterende drikkevand med et kvalitetsfilter i hjemmet.

Det handler ikke om mistillid til vandværkerne. Tværtimod.

Et vandfilter kan ses som et ekstra sikkerhedslag, der bygger oven på det arbejde, vandværkerne allerede udfører.

På samme måde som mange installerer røgalarmer, vandstoppere eller luftrensere, vælger nogle også at filtrere deres drikkevand yderligere.

Holmblad – udviklet til fremtidens udfordringer

Hos Holmblad følger vi udviklingen inden for vandkvalitet og vandrensning tæt.

Vores filtersystemer bygger på højeffektive kulblokfiltre fremstillet af kokosbaseret aktivt kul. Filterteknologien er udviklet til effektiv adsorption af mange organiske forureninger, samtidig med at vandets naturlige mineraler bevares.

Afhængigt af filtermodel kan filtrene blandt andet reducere:

• PFAS

• pesticider

• klor

• organiske kemikalier

• mikroplast

• dårlig smag og lugt

For familier, der ønsker en ekstra barriere mod udvalgte forureningsstoffer, kan et vandfilter være et relevant supplement til det vand, der allerede leveres af vandværket.

Konklusion

Danmark har stadig noget af verdens bedste drikkevand.

Det bør vi være stolte af.

Men ny forskning fra DTU viser samtidig, at vi stadig lærer nyt om vandets kemiske sammensætning. Moderne analysemetoder afslører langt flere forbindelser end tidligere, og samtidig peger forskningen på, at fremtidens drikkevandsforsyning sandsynligvis vil kræve både fortsat beskyttelse af grundvandet og mere avanceret rensning.

For både myndigheder, vandværker og forbrugere handler fremtidens drikkevand derfor ikke om at vælge mellem beskyttelse eller rensning – men om at kombinere de to.

Læs flere blogindlæg om vores drikkevand her