Et sprøjteforbud er kun begyndelsen: Dansk grundvand skal beskyttes mod langt flere stoffer

Holmblad Vand
for 19 timer siden
7 min læsning

Danmark er kendt for at have drikkevand baseret på grundvand, som normalt kun gennemgår en enkel behandling på vandværket. Det er en værdifuld ressource, men også en model, der forudsætter, at grundvandet beskyttes, før forureningen når ned til vandværkernes boringer.

Et nationalt forbud mod sprøjtemidler i særligt sårbare områder kan derfor blive et vigtigt skridt. Men pesticider fra landbruget er langt fra den eneste trussel mod grundvandet.

PFAS, biocider fra byggematerialer, nitrat, jordforurening, medicinrester, spildevand, gylle og nye kemiske hjælpestoffer kan også bevæge sig fra overfladen og ned gennem jordlagene.

Hvis kommende generationer fortsat skal have adgang til rent dansk drikkevand, kræver det derfor en samlet og langsigtet beskyttelse af grundvandet.

Hvad går det nationale sprøjteforbud ud på?

Den politiske plan er at begrænse brugen af sprøjtemidler i de områder, hvor grundvandet er særligt sårbart over for forurening. Områderne kaldes sårbare grundvandsdannende områder, forkortet SGO.

Et SGO er et område, hvor en betydelig del af det relativt unge vand fra terrænoverfladen bevæger sig ned mod de grundvandsmagasiner og boringer, som bruges til den almene vandforsyning.

Her kan vandopløselige stoffer nå frem til boringerne, før stofferne bliver nedbrudt eller bundet i jorden. Det kan blandt andet være pesticider, gødningsrester, biocider, industrikemikalier og stoffer fra byggematerialer.

Kortlægningen begyndte med et pilotprojekt på Fyn og skal danne grundlag for en mere ensartet national beskyttelse af de vigtigste grundvandsdannende områder.

Et sprøjteforbud i disse områder kan mindske fremtidig udvaskning af pesticider. Men forbuddet løser ikke den forurening, der allerede befinder sig i jord og grundvand, og det beskytter heller ikke mod alle de øvrige forureningskilder.

Grundvandsbeskyttelse handler ikke kun om landbruget

Debatten om pesticider i grundvandet handler ofte om sprøjtemidler på marker. Landbrugets anvendelse af pesticider og gødning er vigtig, men forurenende stoffer kan også komme fra:

Private haver
Anlægsgartnere og grønne byområder
Træbeskyttelse og maling
Fugematerialer og facader
Industriområder
Lossepladser og gamle deponier
Brandøvelsespladser
Utætte kloakker
Forurenet jord
Spildevandsslam og gylle

De sårbare grundvandsdannende områder kan omfatte både marker, boliger, haver, byområder og skov. Reglerne bør derfor tage udgangspunkt i den samlede risiko for grundvandet – ikke alene i, hvem der anvender et bestemt stof.

Biocider kan ende som pesticidrester i grundvandet

En overset kilde til grundvandsforurening er biocider.

Biocider bruges blandt andet til at forhindre vækst af bakterier, alger og svamp i maling, træbeskyttelse, puds, fugemasse og andre byggematerialer. Når regnvand rammer behandlede overflader, kan nogle af stofferne og deres nedbrydningsprodukter blive vasket ud.

Herefter kan de bevæge sig gennem jorden og i sidste ende nå grundvandet.

Et relevant eksempel er DMS, som er blandt de hyppigt fundne pesticidrelaterede nedbrydningsprodukter i danske vandforsyningsboringer. Stoffet kan blandt andet forbindes med biocider anvendt i materialer i bymiljøet.

GEUS anvender betegnelsen pesticidstoffer om både plantebeskyttelsesmidler, biocider med pesticidlignende egenskaber og nedbrydningsprodukter fra begge grupper.

Det viser, hvorfor regulering af landbrugets sprøjtemidler ikke kan stå alene. Hvis grundvandet skal beskyttes effektivt, skal der også ses på kemikalier fra byggeri, boliger, haver og bymiljøer.

Fortidens pesticider findes stadig i grundvandet

Selv når et pesticid bliver forbudt, forsvinder det ikke nødvendigvis hurtigt fra grundvandet.

Hvor hurtigt et stof bevæger sig ned gennem jorden, afhænger blandt andet af:

Stoffets kemiske egenskaber
Hvor let det nedbrydes
Jordens sammensætning
Nedbør og grundvandsdannelse
Afstanden til grundvandsmagasinet
Grundvandets alder og strømningsveje

GEUS og DTU Sustain har vurderet, at pesticidstoffer kan findes i grundvand, som er op til omkring 50 år gammelt. Undersøgelser viser samtidig, at pesticidpåvirkning kan nå mere end 40 meter ned, og at over 20 procent af grundvandet på landsplan er påvirket af pesticidstoffer ned til 50 meter under terræn, dog med store lokale variationer.

Det betyder, at nogle af de stoffer, der måles i dag, kan stamme fra anvendelse for flere årtier siden.

Nye restriktioner er derfor først og fremmest en investering i fremtidens grundvand. Der kan gå mange år, før effekten bliver synlig i boringerne.

PFAS kræver en helt anden og bredere indsats

PFAS er en samlet betegnelse for en meget stor gruppe menneskeskabte fluorstoffer. Mange PFAS-forbindelser nedbrydes yderst langsomt og kan derfor ophobes og spredes gennem miljøet.

PFAS-forurening forbindes blandt andet med:

Brandøvelsespladser og brandslukningsskum
Kemisk industri og metalindustri
Tekstil-, møbel- og tæppeproduktion
Lossepladser
Forurenet jord
Visse pesticider og deres nedbrydningsprodukter
Atmosfærisk transport og havskum

Et sprøjteforbud kan muligvis begrænse nogle PFAS-kilder, men det kan ikke stoppe PFAS, der stammer fra industri, gamle forureninger eller transporteres gennem luft og hav.

GEUS har registreret særlige PFAS-problemer i terrænnære boringer nær Vesterhavet, blandt andet ved Fanø og Skagen. En mulig forklaring er transport af PFAS fra havet med havskum og aerosoler, som efterfølgende aflejres over land.

Eksemplerne viser, at selv naturbeskyttede områder kan blive påvirket af forurening, som ikke nødvendigvis stammer fra aktiviteter i boringernes umiddelbare nærhed.

Beskyttelsen af grundvandet skal derfor ikke alene handle om lokal anvendelse af kemikalier. Den skal også omfatte historiske forureninger, industri, affald, atmosfærisk transport og stoffer, der kan bevæge sig over store afstande.

Nitrat er fortsat en vigtig udfordring

Nitrat kommer især fra gødning og andre kvælstofkilder. Stoffet er letopløseligt og kan bevæge sig med vandet gennem jorden.

Jordlagene kan under de rette forhold nedbryde eller omsætte en del af nitraten, men den naturlige beskyttelse varierer betydeligt fra område til område. I sårbare områder kan nitrat nå grundvandet hurtigere eller i større koncentrationer.

Derfor er begrænsninger på anvendelsen af gødning i nitratfølsomme områder et vigtigt supplement til et pesticidforbud.

Men også her er pointen den samme: Beskyttelsen skal tage udgangspunkt i det konkrete områdes geologi, hydrologi og samlede belastning – ikke kun i én bestemt type kemikalie.

Nye kemiske stoffer skal undersøges, før problemet vokser

Kemikalielovgivningen har ofte været reaktiv. Et stof er blevet anvendt gennem længere tid, før dets nedbrydningsprodukter, mobilitet og langsigtede påvirkning af grundvandet er blevet tilstrækkeligt belyst.

Et aktuelt eksempel er nitrifikationshæmmere. De anvendes i forbindelse med gødning for at forsinke omsætningen af kvælstof i jorden og dermed reducere kvælstoftab.

Formålet kan være positivt, men der mangler fortsat viden om, hvordan alle disse stoffer og deres nedbrydningsprodukter opfører sig i jord og grundvand over længere tid.

Danmark har siden 1999 haft et varslingssystem for udvaskning af pesticider, VAP. Her testes udvalgte godkendte pesticider under realistiske danske markforhold for at undersøge, om de eller deres nedbrydningsprodukter udvaskes mere end forventet ved godkendelsen.

Resultaterne bruges i myndighedernes efterfølgende risikovurdering og regulering.

Denne form for tidlig overvågning er afgørende. Det er langt billigere og mere effektivt at forebygge forurening end at rense grundvandet eller etablere nye boringer, når skaden først er sket.

Medicinrester og utætte kloakker

Der er også voksende opmærksomhed på medicinrester og andre organiske mikroforureninger.

Stofferne kan blandt andet komme fra spildevand, utætte kloakker, hospitaler, husholdninger og anvendelse af spildevandsslam. Fund i grundvandet betyder ikke nødvendigvis, at der er en akut sundhedsrisiko, men de kan være et signal om, at menneskeskabte stoffer bevæger sig gennem jordlagene.

I de vigtigste grundvandsdannende områder bør der derfor også være fokus på:

Vedligeholdelse og tæthed af kloaksystemer
Placering af spildevandsanlæg
Anvendelse af spildevandsslam
Opbevaring og håndtering af kemikalier
Deponering af forurenet jord
Overvågning af nye organiske stoffer

Når et stof først er nået ned i et grundvandsmagasin, kan det være vanskeligt og dyrt at fjerne igen.

Flere fund betyder ikke altid, at grundvandet pludselig er blevet dårligere

Det er vigtigt at fortolke udviklingen i måleresultater korrekt.

Når myndighederne finder flere pesticider eller PFAS-stoffer, kan det både skyldes reel forurening og forbedrede analysemetoder. Listerne over stoffer, der undersøges for, bliver løbende udvidet, og laboratorierne kan måle stadig lavere koncentrationer.

GEUS påpeger, at en del af stigningen i den registrerede pesticidbelastning skyldes, at analyseprogrammerne er blevet udvidet med flere udbredte stoffer. Udviklingen skyldes derfor ikke nødvendigvis alene en hurtig forværring af selve grundvandets tilstand.

Flere fund er dog stadig vigtig viden. Det viser, hvor stofferne findes, hvilke boringer der er sårbare, og hvor myndigheder og vandværker bør sætte ind.

Hvad betyder det for dansk drikkevand?

Fund af et stof i grundvand eller råvand er ikke automatisk det samme som, at stoffet findes over grænseværdien i det færdige drikkevand hos forbrugeren.

Vandværkerne overvåger deres boringer og kan blandt andet reagere ved at:

Lukke eller begrænse belastede boringer
Blande vand fra forskellige boringer
Etablere nye indvindingsboringer
Ændre indvindingsstrategien
Indføre supplerende vandbehandling
Samarbejde med myndigheder og lodsejere om kildebeskyttelse

Men hver lukket boring reducerer vandværkets handlemuligheder. På længere sigt kan flere forurenede boringer gøre vandforsyningen dyrere og mere kompleks.

Derfor er forebyggelse ved kilden den bedste løsning.

Kan et vandfilter i hjemmet være en del af løsningen?

Et vandfilter i hjemmet kan ikke erstatte politisk regulering, overvågning eller beskyttelse af grundvandet. Rent drikkevand er først og fremmest et fælles samfundsansvar.

Et korrekt valgt filter kan dog fungere som en ekstra barriere i den enkelte husstand. Effekten afhænger helt af filtertypen, det konkrete stof, koncentrationen, vandets sammensætning og hvor ofte filterpatronen udskiftes.

Eksempelvis kan kvalitetsfiltre med aktivt kul reducere en række pesticider, udvalgte PFAS-forbindelser, klor, organiske stoffer samt uønsket smag og lugt. Aktivt kul er derimod normalt ikke den rette løsning til effektiv fjernelse af nitrat, TFA og alle andre meget små, opløste stoffer.

Ved udfordringer med blandt andet nitrat, TFA eller en bred gruppe opløste stoffer kan omvendt osmose være mere relevant. Valget bør altid tage udgangspunkt i en vandanalyse og dokumentationen for det konkrete filters ydeevne.

En samlet strategi for rent grundvand

Et nationalt sprøjteforbud i de mest sårbare områder kan blive et vigtigt første skridt. Men hvis indsatsen primært fokuserer på landbrugets pesticider, risikerer andre væsentlige forureningskilder at blive overset.

En langsigtet strategi bør derfor omfatte:

Beskyttelse af alle sårbare grundvandsdannende områder
Regler, der gælder både landbrug, private, virksomheder og offentlige arealer
Begrænsning af problematiske biocider i maling og byggematerialer
Målrettet reduktion af nitratudvaskning
Identifikation og oprydning ved PFAS-kilder
Bedre sikring mod utætte kloakker og spildevand
Strammere kontrol med forurenet jord, slam og deponering
Tidlig undersøgelse af nye kemiske stoffer og nedbrydningsprodukter
Fortsat udbygning af overvågning og analyseprogrammer
Åben information til forbrugerne om fund og risici

Grundvandet reagerer langsomt på de beslutninger, vi træffer ved jordoverfladen. Derfor kan der gå årtier, før effekten af nye beskyttelsestiltag kan måles.

Netop derfor er det nødvendigt at handle tidligt.

Konklusion

Danmarks grundvand er en enestående ressource, men det er ikke usårligt.

Et sprøjteforbud kan reducere en vigtig kilde til fremtidig pesticidforurening. Det løser imidlertid ikke problemer med PFAS, biocider, nitrat, medicinrester, jordforurening, spildevand eller kemikalier, som endnu ikke er tilstrækkeligt undersøgt.

Hvis Danmark også fremover skal kunne producere drikkevand med enkel behandling, skal grundvandet beskyttes hele vejen rundt – fra marker og private haver til byområder, industri, kloakker og byggematerialer.

Det er lettere at holde forureningen væk fra grundvandet end at fjerne den igen.

Artiklen er baseret på faglige pointer fra professor Hans-Jørgen Albrechtsens debatindlæg hos DTU Sustain samt oplysninger fra Miljøstyrelsen og GEUS.