Det danske grundvand har nu nået en så høj grad af forurening, fra bl.a. PFAS-pesticider, at det ikke længere er realistisk at benytte de eksisterende vandboringer i fremtiden. Med et stadigt stigende forbrug af pesticider og klimaforandringer, der medfører øgede regnmængder, accelererer problemet, og alternative løsningsforslag bliver nu fremlagt.
De danske vandværker og miljømyndigheder står overfor den barske realitet, at det ikke længere er muligt at opretholde rent grundvand fra de eksisterende boringer. Den danske drikkevandsforsyning er truet, da pesticidrester allerede har forurenet cirka halvdelen af alle drikkevandsboringer. Denne bekymrende statistik har fået danske vandmyndigheder og relaterede organisationer, herunder Danva (sammenslutningen af danske vandværker), til at foreslå oprettelsen af store, særligt beskyttede områder – kaldet grundvandsparker – for at sikre adgang til urørt grundvand.
Det aktuelle dilemma: Forurening og overudnyttelse af grundvandskilder
Efterhånden som forureningsniveauerne stiger, står Danmark med en svindende forsyning af rent, ubehandlet grundvand. Ifølge Carl-Emil Larsen, direktør i Danva, har situationen nået et kritisk punkt, og behovet for særligt beskyttede områder uden pesticider og industrikemikalier har aldrig været mere presserende. De foreslåede grundvandsparker vil dække omkring 200.000 hektar, hovedsageligt omkring tætbefolkede områder som København, Køge, Ringsted, Roskilde og dele af Østjylland, hvor behovet for rent vand er størst.
Oprettelsen af disse parker kræver imidlertid erhvervelse af store landområder, som i dag bruges til forskellige formål, herunder konventionelt landbrug, skove og byområder. Dette skaber en udfordring i et land, hvor stort set al jord allerede er udlagt til specifikke formål, påpeger KL (Kommunernes Landsforening) og Søren Gram, seniorprojektleder i Teknologirådet.
Økonomisk engagement og strategisk vision
For at sikre fremtidens drikkevandsressourcer er Danva og andre vandværker parate til at investere mellem 15 og 20 milliarder kroner, finansieret gennem en mindre forhøjelse af vandafgifterne. Dette initiativ er i tråd med et større, regeringsstøttet projekt, som har afsat 40 milliarder kroner til omdannelse af 400.000 hektar landbrugsjord til skov, vådområder og naturreservater. Det danske medicinalfirma Novo Nordisk har desuden lovet at bidrage med yderligere 10 milliarder kroner til disse tiltag, hvilket yderligere understøtter potentialet for at skabe robuste og bæredygtige drikkevandskilder.
Trods disse økonomiske forpligtelser kræver gennemførelsen af grundvandsparkerne en betydelig jordopkøb, hvoraf omkring 60% forventes at stamme fra landbrugsjord. Projektet er et samarbejde mellem Danva og en række organisationer, herunder Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Friluftsrådets konstituerede direktør, Torbjørn Eriksen, fremhæver forslagets potentiale til samtidig at forbedre vandkvaliteten, biodiversiteten og skabe nye rekreative muligheder for den danske befolkning.
Udfordringer med at sikre jord til grundvandsbeskyttelse
Den største udfordring ved at oprette grundvandsparker er Danmarks begrænsede areal. Med et lille landareal må Danmark balancere forskellige interesser: behovet for vedvarende energiinfrastruktur, klimamodstandskraft, byudvikling og nu også grundvandsbeskyttelse. Den store efterspørgsel efter jord har ført til intense debatter om jordbrug, og eksperter advarer om, at Danmark muligvis ikke har plads nok til at indfri alle disse mål. Dette er især presserende, da nuværende projektioner tyder på, at der kan opstå mangel på tilgængelig jord til både naturbeskyttelse og byvækst.
Erik Arvin, professor emeritus ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), understreger vigtigheden af at sikre jord til grundvandsbeskyttelse for at forhindre, at de resterende 50% af de urørte boringer bliver forurenet. Han støtter oprettelsen af grundvandsparker, men advarer om, at dette skridt skal følges af yderligere tiltag for at begrænse brugen af pesticider og kemikalier i hele landet.
Potentielle miljømæssige og sociale fordele
Oprettelsen af grundvandsparker tilbyder ekstra miljømæssige og sociale fordele ud over drikkevandsbeskyttelse. Ved at konvertere landbrugsjord til skov kan disse parker øge den lokale biodiversitet og give naturlige levesteder for forskellige arter. Desuden vil skovområder omkring byer som København og Aarhus give beboerne lettere adgang til naturen, hvilket understøtter både fysisk og mental trivsel.
Politisk støtte og reguleringsmæssige tidsrammer
Danmarks miljøminister, Magnus Heunicke, har anerkendt vigtigheden af at beskytte nationens vandressourcer. Han støtter oprettelsen af grundvandsbeskyttelseszoner og understreger behovet for en omhyggelig, landsdækkende kortlægning af sårbare grundvandsområder, som forventes at afsluttes i 2027. Heunicke påpeger, at uden denne omfattende kortlægning risikerer Danmark at investere i områder, hvor der muligvis ikke er et reelt beskyttelsesbehov. Danva har dog udtrykt bekymring for, at ventetiden frem til 2027 kan føre til uoprettelige skader på grundvandet, og de opfordrer til en øjeblikkelig start på udpegningen af beskyttelsesområder.
Om dette overhovedet er en realistisk løsning, og om sådanne områder kan findes og reelt blive udlagt til dette ene formål, må tiden vise. Uanset hvad, vil løsningen tage tid at udvikle og implementere, mens forureningen af vores nuværende boringer dagligt tilspidses. Boringer man nu har opgivet og drikkevand der dagligt kommer under større og større pres, uden en klar løsning i sigte.
Hvad gik galt? Den kritiske tilstand for det danske grundvand skyldes årtiers brug af pesticider og en tilsidesættelse af kendte risici. Pesticider har længe været udbredt i landbruget, og de miljømæssige konsekvenser har været veldokumenterede. Trods denne viden valgte man ofte at nedtone problemet, idet hensynet til landbrugets økonomi, pres fra interesseorganisationer samt politiske uenigheder og personlige ambitioner har ført til, at problemet blev ignoreret og overladt til fremtidige regeringer.
Denne undvigelse har nu gjort konsekvenserne uundgåelige. Skadelige stoffer er trængt gennem jordlagene og har forurenet både hav, åer, søer og grundvand, så danske naturressourcer og drikkevand er truet som aldrig før. Naturen, grundvandet og befolkningen står som de store tabere i denne udvikling.
Læs også: Tonsvis af PFAS på vej i grundvandet
Comments