Drikkevandet under pres: En stille krise i hovedstadsområdet

Det er tæt på at gå galt. Ikke bare lidt – men helt galt.

En usynlig trussel breder sig under fødderne på tusindvis af borgere i hovedstadsområdet og Nordsjælland. Gamle industriforureninger er langsomt, men sikkert på vej mod det grundvand, vi er dybt afhængige af. Og nu risikerer indsatsen for at stoppe dem at blive svækket.

Det er ikke bare en miljøhistorie. Det er en historie om prioriteringer, politik – og vores mest essentielle ressource: rent drikkevand.

En overset trussel

Når vi taler om forurening af drikkevand, falder fokus ofte på landbrugets brug af pesticider. Men i hovedstadsområdet er problemet et andet – og i mange tilfælde langt farligere.

Her stammer truslen fra såkaldte generationsforureninger: efterladenskaber fra tidligere industrivirksomheder. Det drejer sig især om klorerede opløsningsmidler – nogle af de mest sundhedsskadelige kemikalier, vi kender.

Disse stoffer bevæger sig langsomt ned gennem jorden. Flere steder er de allerede faretruende tæt på grundvandet.

Og hvis de først når derned? Så står vi med et problem, der er ekstremt dyrt – og i værste fald umuligt – at løse.

Risikoen: Mindre indsats, større konsekvenser

Midt i denne alvorlige situation står regionerne over for potentielle besparelser. Op mod 148 millioner kroner kan blive fjernet fra budgetterne som følge af den kommende sundhedsreform.

Konsekvensen? Færre kortlægninger af forurenede områder. Færre oprensninger. Og mindre mulighed for at stoppe forureningen, før den når vores drikkevand.

Det er ikke småjusteringer – det er en markant svækkelse af en indsats, der allerede er under pres.

Konkrete eksempler på problemet

I Lyngby handler det om at imødegå forureningen fra køleskabsfabrikken Atlas, der producerede hårde hvidevarer fra 1948 til 1995.

Fabrikken efterlod sig 10 tons klorerede opløsningsmidler, der forurener grundvandet i et område, hvor der oppumpes 3,3 millioner kubikmeter vand, som forsyner flere end 75.000 borgere i Gentofte og dele af Gladsaxe med drikkevand.

I Skuldelev i Hornsherred brugte en nu nedlagt metalvirksomhed klorerede opløsningsmidler til rensning og affedtning af metaldele og hældte spildevandet i kloakken, hvor der har spredt sig til store dele af byen og skabt en omfattende forurening i jord og grundvand.

I Glostrup håndterede en omlastningsstation for klorerede opløsningsmidler til sjællandske renserier omkring 7.500 tons gennem en årrække.

Forureningen herfra har spredt sig med grundvandet op til to km væk fra grunden i et område, hvor Glostrup Forsyning leverer drikkevand til 23.000 borgere og virksomheder.

En dyr regning – uanset hvad

Hvis indsatsen nedprioriteres nu, risikerer vi at betale en langt højere pris senere.

At rense forurening ved kilden er svært, men nødvendigt. Alternativet er, at vandværkerne skal rense drikkevandet – en løsning, der både er dyrere og vil kræve at alt vandet renses med f. eks. aktiv kul, hvilket ikke er en mulighed i dag på de fleste vandværker.

Hvordan filtreres klorerede opløsningsmidler ud af vandet?

Den mest kendte og anvendte teknik hertil er aktivt kul. I større skala, som på et vandværk, benytter man det, der kaldes granuleret kul, hvilket er løst kul i store beholdere, som vandet passerer igennem. Her binder opløsningsmidlerne sig til kullet.

I mindre skala, som i hjemmet, har man dog mulighed for at anvende det, der kaldes kulblokfiltrering. Det er kul, der er sammenpresset i et blokdesign, hvilket øger filtreringseffektiviteten op til 10 gange i forhold til den mindre effektive granulerede udgave.

Den mest effektive form er kokosbaseret aktiv kulblokfiltrering, som også er den eneste type kulblokfiltrering, vi tilbyder.