Vil et sprøjteforbud gøre en forskel for dig og dine børn?

I 2022 lovede flere partier under den daværende valgkamp, at man aktivt ville indføre tiltag, der skulle beskytte det danske grundvand. Siden da er kun en meget lille procentdel af de områder med sårbart grundvand, som man ønskede at beskytte, rent faktisk blevet beskyttet, og brugen af pesticider ligger fortsat på et højt niveau. Faktisk sprøjtede landbruget med rekordhøje 196 ton PFAS-stoffer i perioden 2022–2023.

Det danske drikkevand har nu igen fået fornyet fokus i endnu en valgkamp. Nu tales der om et sprøjteforbud, hvilket er svært at forestille sig rent faktisk vil blive gennemført. Nogle af udfordringerne med et sådant forbud er blandt andet:

• EU-regler og international handel

• Landbrugets økonomiske afhængighed af pesticider

• Politisk magt og lobbying fra landbruget

• Praktiske begrænsninger i alternative dyrkningsmetoder

Skulle debatten rent faktisk fortsætte efter et valg, og skulle det lykkes at indføre sprøjteforbud på bare de mest sårbare områder, hvad vil det så betyde, og vil det gøre en forskel for vores drikkevand i fremtiden?

Grundvandet er ofte meget gammelt

En vigtig pointe er, at det vand, vi drikker i dag, typisk faldt som regn for 20–50 år siden.

Det betyder:

• Pesticider, der blev sprøjtet i 1980’erne og 1990’erne, kan stadig være på vej ned mod de lag, hvor vandværkerne henter vand.

• Selv hvis man stopper helt med at sprøjte i dag i hele Danmark, vil pesticidrester derfor stadig være at finde i boringer i årtier.

Et forbud stopper ny forurening

Selvom effekten på vandkvaliteten er langsom, vil et sprøjteforbud stadig have en vigtig effekt:

• Det stopper tilførslen af nye pesticider til jorden.

• Dermed forhindrer man, at fremtidigt grundvand bliver forurenet.

En rapport fra Miljøministeriet peger netop på, at forbud i sårbare områder er den mest effektive måde at beskytte drikkevandet på, fordi den nuværende frivillige tilgang ikke har virket.

Dette vil ikke have en effekt i dag, men kan gøre grundvandet renere for vores børnebørn.

Problemet er allerede stort

I dag findes pesticidrester i mange boringer:

• Pesticider blev fundet i 55,7 % af de undersøgte vandboringer i 2024.

• I en del af boringerne ligger koncentrationen langt over grænseværdien.

Hvor hurtigt kan man se forbedringer?

Det afhænger meget af geologien, men typisk:

• Overfladenært grundvand: forbedring kan ses efter måske 5–15 år

• Dybere grundvand (drikkevandsboringer): ofte 20–50 år eller mere

Så eventuelle tiltag man måtte gøre i dag vil altså potentielt først komme den næste generation til gode og de nuværende problemer med pesticidrester og andre forureninger i drikkevandet i dag, skal løses på anden vis.

Hvorfor er det danske grundvand så sårbart?

Danmark drikker næsten kun grundvand

• Ca. 98 % af danskernes drikkevand kommer fra grundvandsboringer.

• Grundvandet bruges næsten uden kemisk rensning, fordi det er naturligt filtreret gennem jord og sand.

• Det betyder, at hvis pesticider når ned til grundvandet, bliver de ofte ikke fjernet – de havner direkte i drikkevandet.

Jordtyper og geologi spiller en stor rolle

• Danmark har mange steder sandede og permeable jordlag, hvor vand (og pesticider) kan sive hurtigt ned.

• I områder med tynde lerlag over grundvandet er beskyttelsen bedre, men de findes kun i nogle områder.

• Mange landbrugsområder ligger på mellem- til grovsand, hvor pesticider kan trænge hurtigt ned til grundvandet.

Høj landbrugsintensitet

• Danmark har en af Europas højeste landbrugsintensiteter pr. hektar.

• Store mængder pesticider sprøjtes årligt på markerne, ofte tæt på sårbare grundvandsområder.

• Selv små mængder pesticid per år kan akkumulere over tid, fordi grundvandet bevæger sig langsomt.

Langsomme naturlige oprensningsprocesser

• Mange pesticider nedbrydes kun langsomt i jorden.

• Når de først når grundvandet, kan de blive der i årtier, fordi det underjordiske miljø er stabilt og koldt, hvilket hæmmer biologisk nedbrydning.